James: Jeg er ikke i Real Madrid af eget ønske

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at James Rodríguez var meget tæt på at skifte til Atlético Madrid før sidste sæson, men det blev som bekendt ikke til noget og det skyldtes angiveligt det voldsomme nederlag på 3-7 i optakten.

Men colombianeren lægger ikke skjul på, at han ærgrer sig over at det ikke blev til noget og han slår også fast, at han ikke er i Real Madrid af egen vilje. Det fortæller han i programmet The Locker Room:
- Jeg vil ikke nævne nogen navne, men jeg havde muligheden for at skifte til et stort hold. Jeg vidste, at jeg ikke ville komme til at spille meget i Real Madrid. De lod mig ikke rejse af forskellige årsager. Jeg er her på grund af omstændighederne og ikke fordi jeg ønskede det. Jeg vidste, at jeg ikke kunne komme til at spille meget. Men her er jeg. Jeg forventer, at jeg i fremtiden kan komme til at spille mere. Jeg ved, at jeg har talent og kvaliteter, jeg tror at mit arbejde kan føre mig til det.

James har blot fået otte kampe i denne sæson.

Seneste artikler...