Engelsk medie: Vázquez på blokken i Tottenham

Det hænger i skrivende stund sorte skyer over den London-bydelen Haringey, som Tottenham er en del af. af London. Således ser drømmen om Champions League-bold i næste sæson ud til at være forduftet, ligesom der også er et godt stykke op til Europa League-pladserne med syv runder tilbage for José Mourinhos tropper. 

Derfor arbejder Tottenhams portugisiske manager allerede nu i kulissen på at sondere fodboldmarkedet for potentielle forstærkninger til næste sæson. 

Det engelske medie Mirror erfarer blandt andet, at Mourinho kastet sin kærlighed over Lucas Vázquez, der har kontraktudløb i Real Madrid i 2021, hvorfor spanieren givetvis kan erhverves for en slik i dagens marked. Den 28-årige spaniers markedsværdi lyder på små 16 millioner euro, ifølge Transfermarkts oplysninger.

Zinedine Zidane skal imidlertid nok overbevises om, at det er god idé at lade Vázquez afhænde, da spanieren har været en af franskmandens foretrukne breddespillere de senere år.

Den spanske sportsavis Marca mener da også at vide, at Zidane hellere ser Vázquez kontrakt blive fornyet. Det, der taler imod Vázquez' plads i truppen, er, at Real Madrid begynder at have mange offensive spillere, der også kan nagivere på højrekanten, og som kræver spilletid, herunder typer som Rodrygo, Marco Asensio og Vinícius, ligesom fremtiden stadig er usikker for en spiller som Gareth Bale.

Seneste artikler...