Podcast-referat: Benzema med guddommeligt oplæg i smal sejr over Espanyol
Real Madrid er nu fem for fem efter corona-pausen efter gårsdagens sejr over Espanyol, der var en overvejende søvndyssende affære på Estadi Cornellà-El Prat.
Heldigvis diskede Karim Benzema op med lidt magi sidst i første halvleg efter noget flot kombinationsspil.
Franskmandens smukke oplæg til Casemiros sejrsmål taler Christian og Daniel selvfølgelig lidt om i den her nedtakt, ligesom holdopstillingen, Zidanes taktiske dispositioner, kampens spiller og kampens badebold også kommer under de to herrers kyndige behandling.
Getafe gæster Alfredo di Stéfano torsdag aften, og den kamp bliver der, vanen tro, også bagt op til sidst i den her podcast.
Herudover berører Daniel og Christian et af det helt store emner fra sidste uge i spansk og italiensk presse. Nemlig Achraf Hakimis, tilsyneladende, forestående skifte til Inter. Vi kommer også forbi Vinícius Jr., der har imponeret rigtig meget efter corona-pausen.
I finder hele snakken hér eller i jeres foretrukne podcast app.
Og hvis I ikke allerede har smidt os en anmeldelse, vurdering eller kommentar i jeres podcast app på vores lille virtuelle eventyr, så vil vi gerne opfordre jer til at gøre det. Det er det små ting, der betyder rigtig meget for os i det her projekt.
