Carvajal: Mesterskabet afhænger af os selv
Dani Carvajal havde en afgørende aktion i gårsdagens 1-0-sejr over Getafe, da det var ham der med et skarpt træk ind i banen trak straffesparket, som Sergio Ramos efterfølgende eksekverede.
Højrebacken udtalte sig efter kampen, hvor han udtrykte sin optimisme over holdets form:
- Det er klart, at med fire points forspring afhænger mesterskabet af os selv. Vi er på vej.
- Getafe spillede godt. Vi skulle drage fordel af Barcelonas pointtab, i dag var en finale.
Om situationen der gav straffesparket sagde han:
- Det lykkedes mig at udføre en en-mod-en-situation og vinde straffesparket.
Real Madrid skal allerede i kamp igen søndag, hvor man på udebane skal forsøge at slå baskiske Athletic Club.