Spansk presse: Pellegrini ude efter Óscar

Manuel Pellegrini nåede knapt at blive præsenteret som ny træner i Real Betis, inden de første rygter fra den spanske presse om mulige spillertilgange begyndte at tikke ind.

Således er bulletinerne allerede gået på, at den forhenværende Real Madrid-træner skulle have en plan om at bygge sit Betis-projekt op om Dani Ceballos, der i skrivende stund er udlejet til Arsenal, der også gerne vil lande en aftale med spanieren for den kommende sæson.

Og nu melder det spanske medie Fichajes.net, at Óscar Rodríguez også skulle være højt på chilenerens ønskeliste. 

Óscar har virkelig haft tur i den i Leganés i indeværende sæson, selvom den lille madrilenske klub befinder sig i nedrykningskampen, og af samme årsag er Betis ikke den eneste bejler til spanierens underskrift.

Villarreal er nemlig også blevet kædet sammen med offensivspilleren, og Den Gule Ubåd skulle være klar til at smide hele 10 millioner euro for den 22-årige dødboldsspecialist. 

Seneste artikler...