Jovic tilbage i træning efter tredje negative COVID-19-test
Real Madrid-truppen returnerede i dag til træningen forud for torsdagens vigtige opgør imod Villarreal, og det var med deltagelse fra Luka Jovic.
Serberen var ikke udtaget til kampen mod Granada, fordi han var havnet i coronakarantæne, efter at han havde tilbragt tid sammen med en ven, der var blevet testet positiv for COVID-19. Jovic er nu for tredje gang blevet testet negativ for virussen, hvorfor han igen har lov til at træne med.
Han trænede sammen med de spillere, som ikke startede inde imod Granada, og det samme gjorde Mariano, som altså igen synes at være klar efter sin mindre skade, der ligeledes holdt ham ude af mandagens opgør.
