Zidane er oppe på 11 trofæer som Real Madrid-træner
Da Real Madrid i torsdags vandt klubbens 34. spanske mesterskab, var det samtidig Zinedine Zidanes 11. trofæ som træner for klubbens førstehold. Han har vundet 3 x Champions League, 2 x Klub VM, 2 x UEFA Super Cup, 2 x LaLiga og 2 x Supercopa de España. Det betyder også, at han nu er den næstmest vindende træner i klubbens historie, kun bag Miguel Muñoz, som vandt 14 trofæer.
Det spanske mesterskab var sæsonens anden titel, efter sejren i Supercopa de España tilbage i januar i Jeddah i Saudi-Arabien.
Trofæ nr. 12 kan allerede vindes den 23. august, når der skal spilles Champions League-finale i Lissabon. Real Madrid skal dog først forsøge at vende opgøret mod Manchester City den 7. august i Manchester, efter et nederlag på 1-2 på Bernabéu.
Hvis man formår at slå Manchester City ud af Champions League, skal man møde Juventus eller Lyon, før Bayern München, Chelsea, Napoli eller Barcelona venter i semifinalen.
