Mbappé bliver i PSG

Real Madrid-præsident Florentino Pérez har allerede været ude og slå fast, at han ikke hiver det store checkhæfte frem i dette transfervindue, hvorfor det allerede var udelukket, at PSG’s Kylian Mbappé kunne blive et transferemne denne sommer, men nu har franskmanden også konstateret, at han spiller i den franske hovedstadsklub i 2020-21-sæsonen.

Efter at PSG tidligere i dag slog Celtic med 4-0 i en venskabskamp udtalte Mbappé:
- Jeg vil bare sige, at jeg er her, jeg er med i projektet på mit fjerde år. Til alle, bestyrelsen, fansene… jeg fortsætter ligegyldigt hvad. Jeg vil hjælpe holdet til at vinde trofæer og være de bedste i verden.

Udtalelsen kan tolkes som en charmeoffensiv for den unge franskmand til PSG’s supportere, eftersom der formodentlig alligevel ikke er nogen der vil have råd til ham oven på coronavirussen. Udmeldingerne i spansk presse har da også hele tiden været, at Mbappé er en 2021-plan, eftersom hans kontrakt med PSG udløber i 2022.

Seneste artikler...