Ingen Real Madrid-udmelding om Ødegaard
Det betragtes som et faktum, at Martin Ødegaard bliver en del af Real Madrid-truppen i den kommende sæson.
Real Sociedad har taget afsked med nordmanden, men der er ikke kommet en officiel udmelding fra Real Madrid og det skal man heller ikke forvente, erfarer spansk presse.
Kilder i klubben fortæller nemlig, at man ikke finder anledning til at offentliggøre tilgangen af Martin Ødegaard, idet han allerede er en del af klubben. Det samme gør sig gældende med Andriy Lunin, som også forventes at være en del af førsteholdstruppen i den kommende sæson.
Man må derfor vente til den første træningsdag i klubben til den kommende sæson med at se om de begge træner med.
