Óscar Rodríguez udtaget til landsholdet

Óscar Rodríguez er formodentlig ikke Real Madrid-spiller meget længere, eftersom han hyppigt er blevet rygtet til andre klubber efter et par år hos Leganés på leje, men ikke desto mindre har hans præstationer vakt cheftræneren for det spanske landshold, Luis Enriques, interesse.

Óscar er nemlig blevet udtaget til A-landsholdet, som skal i kamp i Nations League, og dermed kan Óscar få sin landsholdsdebut i den kommende kamp imod Ukraine. Ovenikøbet spilles kampen på Estadio Alfredo di Stéfano, hvilket selvsagt er et stadion, som Óscar kender godt på baggrund af årene hos Castilla.

Det er ikke kun Óscar, der kan komme i kamp for Spaniens landshold på sin gamle hjemmebane, da det samme gælder tidligere Castilla-spillere som Dani Carvajal, Diego Llorente og Sergio Reguilón.

Seneste artikler...