Ingen bud på James eller Bale

På sommerens transfermarked er strategien klar for Real Madrid. Sælg, sælg, sælg. Men nu er man begyndt at blive en smule bekymrede i den spanske hovedstad, da man endnu ikke har modtaget nogle bud på de to store salgsopbjekter denne sommer, James Rodriguez og Gareth Bale.

På trods af rygter om en Bale-retur til Tottenham og en James på vej til Lazio, har man ikke modtaget nogle konkrete bud. I Real Madrid er man opsatte på at få solgt de to, da de begge optager en stor del af lønbudgettet, hvor de til sammen får omkring 50 millioner euro pr. sæson.

James' aftale med Real Madrid udløber i juni 2021, men Bale har stadig to år tilbage af sin kontrakt, som i øjeblikket ikke gavner andre end Bales revisor, da Zidane nægter at benytte sig at waliserens evner på fodboldbanen.

De klubber man normalt ville forsøge at afsætte de to spillere til, har dog ikke budgettet til at lave ekstravagante indkøb som følge af coronakrisen, og de klubber der har penge til det, søger ikke efter aldrende stjerner, og derfor kan det ende med at både James og Bale er at finde i Real Madrid når sæsonen sparkes i gang i midten af september.

Seneste artikler...