Fede Valverde holdt julefest for hjemløse udlændinge
Fede Valverde har brugt juledagene på at holde julefest for hjemløse udlændinge i Madrid.
Arrangementet er stablet på benene i samarbejde med spanske Røde Kors og bystyret i Madrid. På grund af Corona-smittefaren var uruguayaneren ikke selv til stede under julefesten, men han sendte en direkte video-hilsen til de fremmødte, hvilket blev modtaget med klapsalver.
Julefesten blev holdt på herberget Centro de Acogida Temporal de San Blas.
