Marcelo arbejder med personlig træner

Marcelo har slet ikke spillet en rolle på det seneste, og det er i en periode, hvor holdet igen har fundet sejrsformen. Brasilianeren har derfor indset, at han må oppe sig, hvis han fortsat skal spille en rolle i Real Madrid, og derfor er han begyndt et samarbejde med den personlige træner, Adolfo Madrid, som også har samarbejdet med Marcos Llorente i en årrække. 

Angiveligt skulle Marcelo også have sendt et budskab om sin iver efter at bevise sit værd ved ikke at tage imod den tredages ferie, som Zinedine Zidane har givet truppen lov til at tage. I stedet har han fortsat træningen for at optimere sin form. 

Marcelo er inde i en afgørende periode i Real Madrid, hvor det ser mere og mere umuligt ud, at han kan komme i nærheden af det verdensklasseniveau, han besad for få sæsoner tilbage. I øjeblikket er han inde i sin værste periode i klubben med hensyn til spilletid, da han ikke har deltaget i de forrige syv kampe. For brasilianeren har det ikke set værre ud siden tiden under Fabio Capello i 2006/07-sæsonen, hvor han skiftede til klubben i januar-transfervinduet og i øvrigt skulle konkurrere med Roberto Carlos. 

Marcelo har blot deltaget i seks ud af 21 mulige kampe i sæsoner, og heraf er fire end ud i nederlag, og han har ikke været på banen siden den 28. november. 

Seneste artikler...