Kubo på vej til Getafe
Take Kubo var ikke med i årets første kamp for Villarreal og noget tyder på, at japaneren er på vej mod et nyt lejeophold, denne gang hos Getafe.
Den madrilenske forstadsklub ønsker at forstærke truppen i løbet af januar og her er Take Kubo en af de prioriterede spillere at få hentet til klubben og man er enige med Real Madrid og japaneren om skiftet og mangler således blot en aftale med Villarreal.
Den synes at være mulig at få, for Take Kubo virker ikke til at være en del af træner Unai Emerys planer.
