Real Madrid er bedst imod de bedste La Liga-hold

I denne sæson har Real Madrid skuffende smidt point imod oprykkerhold som Cádiz og Elche, men omvendt har man været særdeles stærke imod de bedste hold i La Liga.

I weekenden besejrede man Celta Vigo med 2-0, og det betyder, at man har spillet mod de ni hold, der sammen med Real Madrid udgør top ti i La Liga. Her er det blevet til 23 ud af 27 mulige points, hvor det kun er de uafgjorte imod Real Sociedad (0-0) og Villarreal (1-1), der gør, at Los Blancos ikke har fuld plade. Man har nemlig vundet over resten af holdene i toppen af tabellen i form af Atlético Madrid, Sevilla, Barcelona, Granada, Real Betis, Athletic Club og altså senest Celta Vigo.

Til sammenligning har Barcelona tabt til både Real Madrid og Atlético Madrid samt spillet uafgjort med Sevilla. Atlético har ud over nederlaget til Real Madrid også tabt point til Villarreal, som de spillede uafgjort med.

Seneste artikler...