Spansk presse: Real Madrid vil også have Pau Torres
Real Madrid vil ifølge rygterne gerne hente David Alaba til defensiven i den kommende sæson, men han er ikke den eneste spiller, som klubben ønsker at skrive kontrakt med.
Også Villarreals 23-årige stjerne i svøb, Pau Torres, er en spiller, som man gerne vil hente til klubben. Han er godt på vej til at slå igennem på det spanske landshold, hvor han har været i startopstillingen i seks af de seneste otte landskampe og så er han naturligvis første mand på holdkortet hos Unai Emery i Villarreal, hvor han har spillet samtlige 17 kampe fra start.
Det gør ham naturligvis ikke til en billig spiller og frikøbsklausulen lyder da også på hele 50 millioner €, som man dog nok vil forsøge at forhandle om fra Real Madrids side.
Interessen for de to ovenstående spillere er helt uafhængige af resultatet af kontraktforhandlingerne med Sergio Ramos.
