Roma vil beholde Borja Mayoral
Hvis det står til AS Roma skal Borja Mayoral blive i Den Evige Stad. Det skriver italienske Gazzetta dello Sport.
Borja er på lån i Roma for de næste to sæsoner, men allerede nu er Roma klar på gøre aftalen mere permanent med spanieren. I kontrakten står der, at det efter denne sæson vil koste Roma €15 millioner, mens det næste år vil koste dem €20 millioner.
Indtil videre er det blevet til 13 mål i 35 kampe i Italien. Han er på kontrakt i Real Madrid frem til sommeren 2023, men meget tyder efterhånden på, at Roma vil slå til allerede til sommer.
