Butragueño var tilfreds efter El Clásico

Real Madrids direktør for internationale anliggender, Emilio Butragueño, talte med medierne efter lørdagens Clásico.

Og det var en vigtig herre, der var glad for sejren:

- Det var en stor fodboldkamp og vi er glade for resultatet. Vi kom fra en svær kamp mod Liverpool og på trods af det har holdet leveret en optimal indsats. Spillerne viser stor vilje til at forbedre sig.

I slutningen af første halvleg blev Lucas Vázquez skadet:

- Det er en skam, fordi Lucas er en vigtig spiller. Han fik et slag på knæet og vi må se de næste dage (Lucas meldes ude resten af sæsonen, red.).

I kampen så Butragueño et Real Madrid-hold der var bedre end FC Barcelona, og der er noget der ærgrer den tidligere angriber:

- Vi havde mange gode omstillinger i overtal. Det er en skam, at vi ikke scorede det tredje mål, da det ville have skabt noget mere ro til sidst i kampen. Defensivt holdt vi et højt niveau.

Det var et Clásico uden de helt store kontroverser, men Barcelona med Koeman og Piqué i spidsen forsøgte alligevel at skabe en masse. Det gider man dog ikke at lege med på i Madrid:

- Real Madrid siger ingenting. De er glade for sejren og for spillernes opførsel. Vi tager det positive med, og det vigtige er alle de besværligheder holdet har overkommet.

Seneste artikler...