MARCA: 70 % peger på Real Madrid som mestre

Med otte kampe tilbage i LaLiga ligger Real Madrid nummer to i tabellen med ét point op til Atlético Madrid og med ét point flere end Barcelona, og i en spørgerunde hos MARCA betyder det, at Los Blancos har gode chancer for at vinde det spanske mesterskab igen i år.

Avisens undersøgelse viser nemlig, at 70% af de adspurgte peger på Real Madrid som de kommende mestre, mens 26% peger på Barcelona. Kun fire procent peger på Atlético Madrid på trods af, at de fortsat har tingene i egne hænder.

Atlético er dog også i væsentlig værre forfatning for tiden end Real Madrid og Barcelona. De to sidstnævnte har hver tabt én kamp ud af de forrige 20, mens Atlético har tabt to af de sidste ti, hvor de også har spillet fire uafgjorte og derved smidt 14 point i den periode.

Der mangler i øvrigt fortsat en kamp imellem Atlético Madrid og Barcelona i 35. spillerunde.

Seneste artikler...