Spansk presse: Ceballos og Brahim bliver de første til at rejse
Ifølge spansk presse bliver Dani Ceballos og Brahim Díaz de første til at forlade Real Madrid denne sommer.
Dani Ceballos skal angiveligt være blevet enige om betingelserne for en tilbagevenden til Betis, som nu blot skal forhandle en aftale på plads med Real Madrid, men da spanieren ikke indgår i Carlo Ancelottis planer, menes det at være en formsag at nå en aftale.
For Brahim Díaz´ vedkommende er sagen lidt anderledes. Han skal nemlig sandsynligvis tilbage til AC Milan på en ny lejekontrakt for den kommende sæson, men herefter har AC Milan en købs-option på den unge spanier, som kommer til at lyde på 25 millioner €.
Men Real Madrid får indføjet en "Reguilón"-klausul i den handel, som gør at man i de to efterfølgende sæsoner har mulighed for at hente ham tilbage. Første år skal Real Madrid betale 30 millioner €, mens prisen det efterfølgende år stiger til 40 millioner €.
