Truppen imod Inter, Champions League, 1. spillerunde

Carlo Ancelotti har allerede nu udtaget sin trup til Champions League-kampen onsdag aften på udebane imod Inter, og her tyder det på, at han satser på at have flere at de spillere tilbage, som ikke var med i kampen i går aftes imod Celta Vigo.

Således er både David Alaba og Luka Jovic tilbage i kamptruppen. Til gengæld glider de to tilbagevendte venstrebacks, Marcelo og Ferland Mendy, ud af truppen, ligesom skadede Gareth Bale, Toni Kroos og Dani Ceballos ikke er med.

Derudover er Miguel Gutiérrez og Antonio Blanco med, ligesom de var til kampen i går aftes, hvor dog kun førstnævnte fik spilletid.

Truppen imod Inter:
Målmænd: Courtois, Lunin og Fuidias.
Forsvar: Carvajal, Militão, Alaba, Vallejo, Nacho og Gutiérrez.
Midtbane: Modric, Casemiro, Valverde, Vázquez, Isco, Camavinga og Blanco.
Angreb: Hazard, Benzema, Asensio, Jovic, Vinícius, Rodrygo og Mariano.

Seneste artikler...