Forsvarskaos: 29 kampe - 22 forskellige forsvarskæder

Real Madrid har indledt sæsonen med flot offensivt spil, men til gengæld har forsvaret set svagere ud, end man har været vant til at se det under Zinedine Zidane i de seneste sæsoner. 

Holdet har lukket seks mål ind på de første fem kampe, og Carlo Ancelotti har flere gange udtalt, at man skal forbedre sig defensivt, men ser man på forsvarsmulighederne i de sidste 29 kampe, er det nærmest blot imponerende, hvad Zidane formåede at stykke sammen rent defensivt.

Marca har kigget nærmere på Real Madrids forsvarskæde i de sidste 29 kampe, og her har man ifølge den spanske sportsavis anvendt hele 22 forskellige forsvarskæder, og hele 15 spillere har være anvendt i forsvaret undervejs. Der har altså ikke været de store muligheder for at skabe noget kontinuitet i forsvaret, hvilket blot sætter holdets defensive formåen under Zidane i et positivt lys.

I denne sæson har der allerede været fem forsvarsspillere ude med skader i form af Ferland Mendy, Marcelo, Dani Carvajal, David Alaba og Nacho, og til alle fem af holdets kampe indtil videre har Ancelotti manglet to eller tre forsvarsspillere per kamp. I sidste sæson oplevede Zidane to gange at måtte se bort fra hele seks forsvarsspillere, og til fem forskellige kampe måtte han se bort fra fem forsvarere. 

De mange skadesproblemer og coronatilfælde har altså betydet, at man som nævnt har stillet med 22 forskellige forsvarskæder i løbet af de sidste 29 kampe, og i denne sæson har Ancelotti allerede benyttet sig af fire forskellige konstellationer i forsvaret. 

De 15 forskellige spillere, som har optrådt i forsvaret i de 29 kampe, er følgende: Carvajal, Militão, Varane, Nacho, Ramos, Marcelo, Odriozola, Chust, Mendy, Vázquez, Marvin Park, Valverde, Gutiérrez, Alaba og Vinícius. At Vinícius er med på listen skyldes formentlig, at man tæller den uforklarlige wingback-rolle fra sidste sæsons Champions League-brag imod Chelsea med. 

Seneste artikler...