Real Madrid knuste Almería

Escudo real madrid

Real Madrid fik overraskende let spil i udekampen mod Almería og sikrede sig en komfortabel sejr på 0-5.

 

Der skulle ikke gå mere end tre minutter af opgøret på Estadio Juegos Mediterráneos før Real Madrid havde afstukket kursen og bragt sig foran med 0-1 og målscoreren var naturligvis Cristiano Ronaldo. Oplægget kom fra Isco, som endelig fik spilletid igen.

 

Det gav ro på opgøret, faktisk lidt for meget ro for Real Madrids vedkommende, for Almería fik langsomt overvundet chokstarten og kom længere frem på banen, uden dog for alvor at true Real Madrids mål og derfor blev det også ved den ene scoring i første halvleg.

 

Anden halvleg var ikke mere end et otte minutter gammel, da Cristiano Ronaldo bad om at blive skiftet ud efter at have pådraget sig en skade oven på et hårdt kamp-program for ham og i stedet kom Jesé på banen og han skulle hurtigt tilspille sig en hovedrolle, idet han knap ti minutter senere lagde bolden til rette for Benzema, som med et tørt og velplaceret hug, sendte bolden ind bag Esteban.

 

Dermed var kampen reelt afgjort og det på et tidspunkt, hvor man så småt var begyndt at frygte, at Almería kunne finde en vej ind i opgøret, men i den resterende halve time fik Real Madrid let spil.

 

Det blev synliggjort, da Gareth Bale takkede for en eklatant forsvars-fejl med tyve minutter igen og let kunne score til 0-3.

 

Isco ville også være med i festlighederne og bare fire minutter senere viste han sit eminente blik for spillet, da han med en mesters kølighed satte bolden ind ved den ene stolpe uden chance for Esteban.

 

Ti minutter før tid gik der Raúl i den, da Morata vippede bolden over en sagesløs Almería-målmand og lukkede og slukkede målscoringen i et opgør, som viste tegn på at Real Madrid er på helt rette vej.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.