Benzema scorede i kamp nr. 200
Karim Benzema skulle i aftes, sammen med resten af 'Los Blancos', ud og jagte tre point for at følge med i toppen af La Liga. Med en modstander som nyoprykkede Almería og en sejr på 5-0 i Real Madrids favør, burde kampen have været ren guf for en hvilken som helst angriber. Men sådan skulle det ikke gå. Som kampen forløb sig sad der nok en stor portion Real Madrid fans med løftede øjenbryn. I flere omgange fik Benzema store chancer som han ikke eksekverede godt nok.
Den halvsløsede præstationen afspejlede sig da cheftræner Carlo Ancelotti, efter godt 60 minutter inde i kampen, kaldte Álvaro Morata hen til sig, efter at det unge talent havde udført en intens opvarmning. Men i samme øjeblik da Morata tog overtrækstrøjen af, modtog Benzema bolden ude foran feltet, og smækkede bolden i kassen med sit ellers uforetrukne venstreben. Franskmanden med de algeriske rødder, som ellers har haft svært ved at vinde hjerter i kongeklubben, har i de seneste kampe fightet sig tilbage. På trods af at han blev buet ud af publikum på Bernabéu, må det siges at han og resten af Madrid-offensiven har leveret, og om ikke overskygget den mindre gode defensiv, i de seneste kampe.
Den 25-årige har ikke bare præsteret for Real Madrid. Som mange er bekendt blev det for Benzema til et enkelt men meget vigtigt mål, da Frankrig i midtugen mødte Ukraine i VM-playoff. Her ser det ud til at landstræner Didier Deschamps fortrækker Real Madrid angriberen, frem for Arsenals spydspids Olivier Giroud.
Karim Benzema har nu vundet både La Liga, Copa Del Rey og Supercopa de España en gang siden sin ankomst i 2009, og har scoret 96 mål på sine 200 kampe. Champions League trofæet er altså ikke opnået endnu. Næste opgave som venter de hvidklædte er netop i Champions League. På Onsdag får Benzema endnu engang lov til at bevise sit værd, når Real Madrid tager i mod Galatasaray på Santiago Bernabéu.