Landsholdsoverblik: 11 Real Madrid-spillere skal i aktion

Der venter nu omkring to uger, før Real Madrid igen skal i spil, og man kan håbe på, at situationen efterfølgende er lysnet på skadesfronten. Samtidig skal man dog håbe på, at man ikke bliver ramt af nye skader i landsholdskampene, fordi Real Madrid sender nemlig elleve spillere afsted til deres respektive landshold.

Frankrig med Karim Benzema og Belgien med Thibaut Courtois og Eden Hazard møder hinanden i semifinalen i Nations League den 7. oktober, og den 10. oktober venter så finalen for vinderholdet og kampen om tredjepladsen for taberholdet.

Resten af de landsholdsaktuelle spillere med undtagelse af Eduardo Camavinga skal spille kvalifikation til VM i 2022, og for alle europæerne drejer det sig om to kampe, der spilles mellem den 8. og 12. oktober. Kroatien og Luka Modric spiller imod Cypern og Slovakiet, Østrig med David Alaba som den altoverskyggende landsholdsstjerne møder Færøerne og Danmark, men Luka Jovic ikke er ligeså sikker på at få spilletid, når Serbien spiller imod Luxembourg og Aserbajdsjan.

Camavinga er i denne omgang udtaget til Frankrigs U21-hold, som møder Ukraine og Serbien i kampen om at komme med til U21-EM i 2023.

Fire af de spillere, der er blevet trukket tungest veksler på hidtil i sæsonen, er samtidig de fire sydamerikanere, der kan komme til at spille tre kampe i den kommende landsholdsperiode. Brasilien med Vinícius, Éder Militão og Casemiro i truppen møder Venezuela, Colombia og Fede Valverdes Uruguay. Sidstnævnte skal ud over Brasilien møde Colombia og Argentina.

Seneste artikler...