AS: Juventus vil bytte Rabiot for Ceballos

Der har gået rygter om, at Real Betis overtager Dani Ceballos allerede til januar, men AS skriver i dag om en anden løsning, hvor Real Madrid vil få en ny midtbanespiller den anden vej.

Den spanske sportsavis skriver nemlig, at Juventus, der ligger nummer syv i Serie A med elleve point op til Napoli på førstepladsen, vil sende midtbanespilleren Adrien Rabiot til Real Madrid i januar, hvis Dani Ceballos så bliver sendt til Torino.

Det er et lidt spøjst rygte, eftersom Rabiot kun har misset to kampe i sæsonen og har spillet de resterende syv fra start med fuld tid i fire af dem, men omvendt kan Ceballos muligvis tilføje noget nyt til den lidt tunge og primitive Juventus-midtbane.

Ceballos har endnu ikke fået spilletid i denne sæson for Real Madrid, og selvom han formentlig ikke vil spille nogen stor rolle i klubben, skyldes det i første omgang den ankelskade, som han fik til sommerens OL-slutrunde.

Seneste artikler...