Valdano: Raúl bliver en af verdens bedste trænere
Jorge Valdano er ikke i tvivl om, at Raúl med tiden går hen og bliver en af de bedste trænere i verden.
Det fortæller han i et interview i La Galerna:
- Han har den største intelligens, jeg nogensinde har set i en person. Det var spektakulært at se Raúls vindermentalitet og det kunne man især se hos modstanderne, publikum og hos dommeren…hos alle. Jeg sagde altid til mine folk: Hvis der en dag bliver krig, så går Raúl med Madrid-banneret.
Og den mentalitet tager han med i trænergerningen:
- Han bliver en af de bedste i fodboldhistorien. Han udviser de samme krav, som der selv blev stillet til ham. Han har noget iboende hos de store trænere. Det har Guardiola, Mourinho, Simeone: En uforlignelig energi. Hvis man er der, husker han at snakke med alle. Han har alle 300 spillere i La Cantera i tankerne. Spørg hvem som helst hos Infantil-holdet. Han er betydningsful. Jeg tror meget på ham som træner.
Og Valdano giver et eksempel fra sidste sæson, hvor Real Madrid Castilla vandt i sidste øjeblik ude mod Navalcarnero:
- Sidste år vandt Castilla hos Navalcarnero i sidste minut og en spiller lavede en provokerende fejring ud mod publikum. En leder fra Navalcarnero sagde følgende til mig: Jeg beundrede allerede Raúl, men efter at have hørt den skideballe, som han gav sine spillere efter dette, er han en Gud for mig. Han fortalte dem, at med lidt uheld kunne de selv spille i Navalcarnero om nogle år og at man ikke havde nogen ret til at ydmyge det arbejdende folk.
