Tidligere Barcelona-spiller: Benzema fortjener Ballon d'Or

Karim Benzema er i år blandt favoritterne til at vinde Ballon d'Or. Den fremragende start han har haft på sæsonen med Real Madrid og det franske landshold samt hans præstation i sidste sæson har ført franskmanden til tops på listen over favoritter til at tage den prestigefyldte pris.

Indtil videre har Benzema samlet for Real Madrid og det franske landshold scoret 12 mål og leveret 8 assists i denne sæson. Derudover har han netop vundet Nations League med Les Bleu, hvor han blev kåret til finalens bedste spiller, ligesom hans mål mod Spanien blev valgt som turneringens bedste.

Hans flotte præstationer i denne og sidste sæson har fået flere i fodboldverdenen til at pege på angriberen som dette års vinder af Ballon d'Or. Selv den tidligere Barcelona-spiller Gerard López mener, at Benzema fortjener prisen:

- Jeg synes, at Benzema fortjener Ballon d'Or. Han er allerede en Real Madrid-legende, siger Gerard López i et interview med den spanske radiostation Onda Cero.

Seneste artikler...