Nye økonomiske perspektiver med fyldt Estadio Santiago Bernabéu

Når Real Madrid i morgen aften løber ind på Estadio Santiago Bernabéu, bliver det til fagre nye verden.

Det bliver nemlig første gang siden Corona-krisen satte en stopper for alt, at man igen kan byde alle inden for til en hjemmekamp på det mægtige stadion og dermed åbnes der for alvor op for, at Real Madrid igen kan begynde at tjene store penge.

Sidste sæson opkrævede man nemlig ikke fuldt medlemsgebyr, idet man ikke ville pålægge klubbens medlemmer en udgift til entre på Estadio Santiago Bernabéu, når man reelt vidste at man ikke ville komme til at spille kampe der og derfor er man først i denne måned begyndt at lade sæsonkortholderne betale fuld pris for den kommende sæson og det øger naturligvis indtjeningsgrundlaget markant.

Mens andre klubber lod hånt om Corona-krisen, valgte Florentino Pérez at skrue ned for blusset og samtidig lykkedes klubben i sidste regnskabsår både at nedbringe gælden med hele 200 millioner € og komme ud af regnskabet med et overskud på 800.000 € og derfor ser de økonomiske perspektiver også meget lovende ud.

Seneste artikler...