Real Madrid forbereder stor afsked med Marcelo

Marcelo er efter al sandsynlighed i gang med sin sidste sæson i Real Madrid og i klubben forbereder man angiveligt allerede en stor afskeds-seance med den legendariske brasilianer, som har kontraktudløb til sommer.

I modsætning til tidligere spillere, hvor man ikke reelt har haft mulighed for at forberede en ordentlig afsked med spilleren, er tingene helt anderledes med Marcelo, som efter mere end 15 sæsoner i Real Madrid, kan se tingene lakke mod enden.

Derfor vil man give ham en afsked på Estadio Santiago Bernabéu, hvor han er omgivet af sine holdkammerater og de tusindvis af fans, som gennem årene har elsket den næstbedste brasilianske venstreback i klubbens historie.

Ifølge rygter i brasiliansk presse vender Marcelo hjem til Fluminense i den kommende sæson.

Seneste artikler...