Vinícius: Vi er alle vigtige for holdet
Vinícius scorede begge målene i dagens 2-1-sejr over Elche, og bagefter snakkede han med pressen om kampen.
Her sagde han:
- Jeg har arbejdet hårdt, lige siden jeg kom til Real Madrid, og nu er målene begyndt at komme. Jeg formåede at lægge endnu en god præstation for dagen og kom på måltavlen to gange. Jeg er glad, jeg vil fortsætte med at hjælpe holdet frem til slutningen af sæsonen.
Om holdets præstation:
- Det er afgørende, at holdet arbejder som en enhed. Vi skal kæmpe hårdt for at score mål, det er vigtigt, at vi finder måden både oppe foran og i forsvaret, og vi forsvarede os godt og skabte problemer for deres målmand i dag. Det her var et svært sted at spille, men vi har topklassespillere. Vi er alle vigtige for holdet, og Modric fortæller mig altid, at målene nok skal komme.
Om Carlo Ancelotti:
- Ancelotti giver os den tillid, vi alle har brug for. Vi skal alle være klar, fordi vi skal være i stand til at kunne bruge alle, eftersom der kommer så mange kampe i træk. Nu skal vi hvile, før vi spiller igen på onsdag.
