Vinícius om kontraktforlængelse: Det vigtigste er at være på verdens bedste hold

Vinícius Junior er i gang med at slå sit navn fast som absolut verdensstjerne, men han holder begge ben solidt plantet i jorden, når snakken kommer til kontraktforlængelse med Real Madrid.

I et interview med Tatiana Mantovani i programmet Esporte Interativo på TNT Brasil siger han følgende:
- Ingen har snakket med mig om det, men jeg tager det stille og roligt, for jeg har en lang kontrakt endnu. Selvfølgelig vil jeg gerne forlænge, selvfølgelig vil jeg gerne bliver her i lang tid endnu, men jeg tager det roligt og al ting skal nok løse sig i rette tid. Min nuværende kontrakt er fra da jeg var 16 år gammel. Det betyder ikke noget, hvornår jeg forlænger, hvor meget jeg kommer til at tjene og hvornår jeg kommer til at tjene pengene, det vigtigste er tilfredsstillelsen ved at være på det bedste hold i verden.

Real Madrid betalte 45 millioner euro for Vinícius Junior.

Seneste artikler...