Sport 1: Adeyemi-agenter har besøgt Real Madrid
Ifølge tyske Sport 1 har Real Madrid i denne uge haft besøg af Karim Adeyemis agenter til en snak om fremtiden.
Den 19-årige tysker er et af de helt store navne på den europæiske scene i øjeblikket og han følges naturligvis af flere klubber, heriblandt Bayern München og Atlético Madrid, som agenterne også besøgte, når de alligevel var i den spanske hovedstad.
Han spiller til daglig for RB Salzburg, hvor han i denne sæson er noteret for 14 mål i 18 kampe og han har da også allerede fået debut for det tyske landshold, hvor han har scoret et mål i sine foreløbig tre kampe.
