Casemiro misser Brasiliens kamp mod Argentina i VM-kvalifikationen
Casemiro blev et gult kort rigere, da Brasilien torsdag aften spillede mod Colombia i en VM-kvalifikationskamp. Brasilien vandt 1-0, men i kampens 83. minut fik Casemiro gult kort, og Real Madrid-spilleren er derfor ude i Brasiliens næste kamp mod Argentina.
Brasilien møder Argentina i en VM-kvalifikationskamp på tirsdag, men her må Casemiro altså se til fra tilskuerrækkerne, da han med det gule kort mod Columbia har fået to gule kort i kvalifikationskampene, hvorfor han er karantæneramt og skal afsone én spilledags karantæne.
Midtbanespillerens fravær i kampen mod Argentina vil dog ikke få desideret afgørende betydning for Brasiliens landshold, da de er ubesejrede med 11 sejre og én uafgjort i 12 kampe. Brasilianerne har derfor allerede kvalificeret sig til VM-slutrunden i Qatar i 2022.
