Kamp om Tchouaménis underskrift

Den franske midtbanespiller, Aurélien Tchouaméni, fra Monaco nyder godt af interesse fra flere af Europas storklubber, og Real Madrid har været nævnt som en af dem.

Tchouaméni spillede alle 90 minutter i Nations League-finalen, som Frankrig vandt over Spanien i oktober, og senest fik han 18 minutter på banen i Frankrigs 8-0-sejr over Kasakhstan. Det ligner altså et gennembrud for tiden for den 21-årige franskmand, der også spiller fast for Monaco, og Real Madrid kan godt regne med konkurrence fra Premier League.

Chelsea meldes nemlig også særdeles interesseret i spilleren, der forventes at skulle videre allerede i sommeren 2022. Tchouaméni har ifølge Transfermarkt allerede fordoblet sin værdi siden starten af sæsonen fra 18 til 36 millioner euro, så Europas store klubber vil formentlig forsøge at slå til, inden prisen bliver for høj.  

Seneste artikler...