Real Madrid tæt på at få frigivet udlændingepladser
Real Madrids tre udlændingepladser er i øjeblikket hos holdets tre brasilianere Militao, Rodrygo og Vinícius, men nu er der godt nyt på vej.
Vinícius er nemlig tæt på at opnå dobbelt statsborgerskab og samtidig kan Militao og Rodrygo påbegynde deres ansøgning om dobbelt statsborgerskab til sommer.
Reglerne i Spanien er således, at man skal have uafbrudt ophold i Spanien i 10 år for at kunne ansøge om spansk pas, men for statsborgere i blandt andet Sydamerika er det blot to år og derfor er Vinícius nu tæt på.
Han påbegyndte sin ansøgning i juli 2020 og den normale sagsbehandlingstid er et år, men Corona-situationen og har forsinket processen og derfor er der endnu ikke afklaring, om end både Vinícius og Real Madrid forventer, at spilleren har spansk pas i løbet af kort tid.
For Rodrygo og Militaos vedkommende håber man, at de har spansk pas til den kommende sæson eller senest med udgangen af 2022.
Anderledes stiller sagen sig for Real Madrids to sidste udlændinge, brasilianske Reinier og japanske Takefusa Kubo.
Reinier er på udlejning i Dortmund og han har dermed fået forsinket sin proces med at kunne ansøge, idet man som nævnt skal have to års uafbrudt ophold i Spanien som brasilianer. Takefusa Kubo er som japaner ikke inkluderet i denne regel, så som udgangspunkt kan han først ansøge om spansk pas efter 10 års uafbrudt ophold i Spanien.
