Real Madrid øger indsatsen i Rudiger-jagt
I de seneste sæsoner er det blevet mere og mere normalt at se spillere lade deres kontrakt løbe ud for at skifte gratis. Og derfor holder hele fodboldverdenen øje med spillere som Paulo Dybala, Paul Pogba, Antonio Rudiger, Kylian Mbappe og Andreas Christensen som ikke har sat underskrift på en ny kontrakt med deres nuværende klubber endnu.
Antonio Rudiger er en af navnene på Real Madrids liste den kommende sommer, og spilleren selv skulle også være interesseret i et skifte til den spanske hovedstad.
Fra den første januar har man lov til at forhandle med spilleren, og i Real Madrid håber man at kunne have en aftale underskrevet i løbet af januar, som det var tilfældet sidste år med David Alaba, der underskrev sin kontrakt den 10. januar.
Rygterne i England går på at den tyske midterforsvarer vil have 12 millioner euro om året, hvilket Chelsea ikke er villige til at betale, men ulig Alabas situation i Bayern sidste år, har ingen i Chelsea kommenteret på rygterne endnu.
