Betinget fængsel til Benzema i sexafpresnings-sag

Karim Benzema har nu fået sin dom i den 5 år gamle sexvideo-sag, hvor han var anklaget for afpresning af tidligere landsholdskollega, Mathieu Valbuena.

Karim Benzema har fået et års betinget fængsel og en bøde på 75.000 € ved retten i Versailles, men allerede nu kræver Benzemas agent sagen omstødt.

Karim Benzema har hele tiden hævdet sin uskyld og forklaret, at han blot rådgav Mathieu Valbuena om at betale beløbet på 500.000 €, men det blev afvist af forskellige vidneudsagn.

Dommen får ikke betydning for Karim Benzemas landsholdskarriere, hvor fodboldforbundets præsident, Noël Le Graet, for nylig har udtalt, at dommen ikke får konsekvenser og Benzema er dermed klar til VM i Qatar næste år.

Seneste artikler...