Ingen tilbud til Isco
Nedturen for Isco synes ingen ende at tage.
Den spanske midtbanespiller har kontraktudløb i Real Madrid til sommer og efter at være gledet helt ud i kulden må han nu også konstatere, at der ikke er nogen interesserede klubber, som står klar til at gøre brug af hans kvaliteter fra den kommende sæson.
Den snart 30-årige spanier har tidligere haft tilbud fra blandt andre Sevilla, men som det ser ud lige nu er der sandsynligvis ingen klubber i den størrelse, som vil gå efter at hente ham og han står også til at skulle acceptere en markant lønnedgang.
Isco har ikke fået spilletid i Real Madrid siden sin påståede afvisning af at genoptage opvarmningen under kampen mod Granada.
