Ancelotti om Inter-kamp: Det bliver interessant

Real Madrids Champions League-gruppe bliver afgjort i morgen aften, hvor Los Blancos med en uafgjort imod Inter sikrer sig førstepladsen og dermed en to’er fra en af de andre grupper i ottendedelsfinalen. Her følger, hvad Carlo Ancelotti på dagens pressemøde havde at sige om kampen.

Om holdets forfatning for tiden:
- Kvalitet og dedikation er vigtige ting, og det udviser vi. Vores gode stime skyldes disse elementer. Det er historien og traditionerne bag denne klub, som stadig er den bedste i verden og har vundet flest titler, især i Europa, takket være denne slags krav. Hvis du spiller for Real Madrid, skal du tænke sådan. Det er sandt, at vi fejrede og nød La Décima, men vi var ikke mætte og skulle fortsætte, fordi det er, hvad denne klub og fansene forventer.

Om kampen:
- Det er en vigtig kamp. Vi spiller mod et hold, der spiller godt, og vi spiller om førstepladsen, hvilket er vigtigt. Vi spiller foran vores fans, og dette er vigtige grunde til at se kampen, som, jeg tror, bliver interessant.

Om Éder Militão:
- Han har fundet sig til rette hurtigt, fordi han er en klog spiller. Han har tilpasset sig rigtig godt, han ønskede at være del af dette hold, og han gør det rigtig godt. Han kombinerer godt med de andre i forsvaret, fordi han er sådan en intelligent spiller.

Om sin første periode i Real Madrid som cheftræner:
- Det er ikke nemt at sammenligne, fordi hvert år har sin egen unikke historie. Det er sandt, at i det andet år (2014/15-sæsonen, red.) fik vi ikke succes, men vi kom tæt på, fordi vi kom i semifinalen (i Champions League, red.) og kom ét eller to point fra at vinde ligaen. Det afgørende var en periode mellem januar og februar, hvor det ikke gik godt, og en del af det skyldtes Luka Modric’ skade, da han ikke kunne spille meget.

Seneste artikler...