Alaba og Militao har på 100 dage gjort Ramos og Varane til et fjernt minde
Real Madrid stod ved en skillevej, da klubben i sommer måtte tage afsked med de to forsvarsgeneraler Sergio Ramos og Raphael Varane, der begge har spillet afgørende roller i Real Madrids succes de seneste år.
Flere hævdede, at det ville være noget nær umuligt at erstatte to så vigtige spillere. Alligevel har det kun taget den nye forsvarsduo David Alaba og Eder Militao 100 dage at gøre Ramos og Varane til at fjernt minde.
Carlo Ancelotti har gjort underværker med Militao og styrket hans selvtillid, mens Alabas tilstedeværelse ved Militaos side har vist sig at være uvurderlig.
Real Madrid kickstartede den igangværende sæson den 14. august 2021, men det var først den 28. august den nye forsvarsduo spillede sammen. Det er nu 100 dage siden, og Real Madrid ligger lunt i toppen af La Liga med en sikker defensiv struktur.
I de 16 kampe det defensive par har spillet sammen, har Real Madrid vundet 13 kampe, spillet to uafgjort og tabt en. I halvdelen er de 16 kampe har madrilenerne holdt buret rent og har samlet set kun lukket ni mål ind.
Om de to forsvarsspillere og deres samarbejde udtaler Ancelotti følgende:
- Kvaliteten af de to er ekstraordinær, siger han og fortsætter:
- Militao er virkelig stærk, og Alaba har tilpasset sig virkelig godt. De forstår hinanden og komplimenterer hinanden godt.
