Ferland Mendy med unik præstation
Ferland Mendy er for alvor tilbage hos Real Madrid og det betyder noget for resultaterne.
I hvert fald har Real Madrid ikke tabt i de 15 kampe, som franskmanden har været med i siden han kom tilbage fra sin skadesperiode og ingen af de 758 spillere i de fem store ligaer i Europa, som samtidig har spillet minimum 14 kampe, kan prale med ikke at have tabt en kamp.
Venstrebackens betydning for Real Madrid er da også markant. Ikke bare står holdets defensiv betragteligt stærkere med ham på pladsen, man har også en spiller, som stort set aldrig pådrager sig gule eller røde kort. Ferland Mendy har således kun fået et enkelt gult kort i denne sæson.
Defensivt er han som nævnt også en vigtig faktor. Real Madrid har således kun indkasseret 7 mål i de 15 kampe, han har spillet (0,46 mål i snit), mens man i 10 kampe uden Mendy indkasserede 12 mål.
