Truppen imod Alcoyano, Copa del Rey, 3. spillerunde

I morgen aften træder Real Madrid ind i Copa del Rey i cuppens tredje spillerunde, der også kendes som 1/16-finalerne. Carlo Ancelotti har udtaget sin kamptrup, og her skyldes nogle fravær skader og corona, men italieneren har også valgt at se bort fra flere store navne.

Eksempelvis kan der ikke være tvivl om, at Andriy Lunin får sin sæsondebut, idét Thibaut Courtois ikke er med. Derudover har Ancelotti givet pause til Karim Benzema, Luka Modric og Ferland Mendy.

Derudover er Dani Carvajal fortsat ude med skade, Vinícius og Luka Jovic er ude med corona, mens Gareth Bale af den ene eller anden grund stadig ikke er med i truppen. Fra Castilla er det blevet plads til to reservemålmænd samt Rafa Marín og Peter González.

Truppen imod Alcoyano:
Målmænd: Lunin, Fuidias og Diego.
Forsvar: Militão, Alaba, Vallejo, Nacho, Marcelo og Marín.
Midtbane: Kroos, Casemiro, Valverde, Vázquez, Ceballos, Isco, Camavinga og Peter.
Angreb: Hazard, Asensio, Rodrygo og Mariano.

Seneste artikler...