Referat: Barcelona – Real Madrid 2 – 2 (2 – 3 efter forlænget spilletid), spansk Super Cup, semifinale

Logo Realmadrid 010101

Hvis man så den første halve time af gårsdagens El Clásico, oplevede man formentlig et Real Madrid-hold med overskud og kontrol, men desværre endte det med at blive en kamp, hvor man kom hele følelsesregisteret igennem.

Kampen startede ellers lovende. Benzema kom til første chance efter blot et par minutters spil, Carvajal fik savet Alba midt over (helt efter reglerne), og Asensio havde to kvalificerede afslutninger, men desværre ingen af dem inden for rammen. Det var en periode, hvor Real Madrid havde mange gode spilsekvenser, som dog sjældent førte til de store chancer, men det gav en tro på, at man sagtens kunne spille det her Barcelona-hold ud af banen.

Efter 25 minutter kom scoringen for Real Madrid. Benzema vandt bolden fra Busquets, der ikke var i nærheden af at have kropsstyrken til at holde franskmanden væk. Med det samme sendte han Vinícius i dybden, der sprintede fra Araújo og sparkede bolden sikkert i kassen til 1-0.  

Desværre viste målet sig at være lidt af en sovepude for Real Madrid. Det offensive spil blev overladt til Vinícius og Benzema, mens resten af holdet forholdt sig mere afventende, og omkring 30 minutter inde i kampen fik Barcelona deres første chancer, hvor Luuk de Jong to gange fik afsluttet med hovedet. Det lignede, at Real Madrid var sin egen værste fjende, og Barcelona fik da også udligningen, da Militão undlod at sparke et indlæg fra Dembélé langt ud af stadion. I stedet ”clearede” han den sløset ind i fødderne på Luuk de Jong, der fuldstændig tilfældigt fik udlignet for Barcelona. Som Mikkel Bischoff kommenterede: ”Hvor heldig kan man være?”.

Desværre kom reaktionen aldrig rigtig fra Real Madrid. I anden halvleg stillede man sig længere tilbage, mens Barcelona satte sig på en stor del af spillet. De havde blandt andet skiftet en komplet anonym Ferran Torres ud, mens Pedri kom ind, og den unge spanier gjorde en hel del godt for deres spil. De pressede højt på banen, genpresset sad ofte i skabet, og de kom frem til en god portion chancer, især til Dembélé, der heldigvis ikke var skarp i sine afslutninger. Tilmed bemærkede man det præg, som Xavi på det seneste har sat på Barcelonas spil, hvor hårdt spil og mindre svinestreger synes at være en integreret del af taktikken.

Ret skal være ret: 38-årige Dani Alves gjorde det fint over for sin 17 år yngre landsmand i første halvleg, men det tog blot 6 minutter af anden, før Vinícius trak det gule kort på ham. Senere gjorde også Mendy det onde ved ham, da han fuldstændig parkerede ham i en spurt og slog bolden indover, hvor Benzema efter to forsøg fik sparket bolden i kassen til 2-1.

Desværre fik Barcelona udlignet sent i kampen, da Militão sov på opdækningen af Fati, der fik lov til at score på et frit hovedstød. Dermed skulle Real Madrid i ekstratid på et tidspunkt, hvor 9 Real Madrid-spillere havde spillet alle 90 minutter mod blot 6 Barcelona-spillere.

Vázquez blev bragt på banen i stedet for Carvajal og gav noget fornyet energi i defensiven, men Barcelona lagde igen ud med at komme til en række afslutninger. Forløsningen kom dog til Real Madrid efter et godt drev op gennem banen af Casemiro, der fik parkeret Alba og efterfølgende spillet Rodrygo fri på højrekanten, hvor Alba nu manglede. Brasilianeren spillede den fladt indover, Vinícius hoppede over den, og så kunne indskiftede Fede Valverde score til 3-2.

Resten af kampen var ikke noget kønt syn med masser af fejl fra dødtrætte spillere. Resultatet holdt dog hjem i en kamp, hvor Barcelona havde flest afslutninger og gjorde en langt bedre figur, end man kunne have forventet. Real Madrid så tunge ud, og det bør give stof til eftertanke hos Ancelotti, der nok engang skifter sent ud og åbenlyst valgte, at Real Madrid skulle stille sig tilbage og køre på kontra i store dele af kampen, selvom man i den første halve time viste, at man sagtens kunne køre rundt med Barcelona.

Kampens spiller: Ingen spillede en fejlfri kamp, men Casemiro gjorde sig fortjent til den. Hans boldbehandling var bedre end i mange andre kampe i sæsonen, hvilket han blandt andet illustrerede med nogle vilde diagonalbolde med venstrebenet, og derudover gjorde han sit job fint som defensivt anker. En koncentreret indsats fra brasilianeren, der tilmed aldrig så ud til at blive træt.

Kampens badebold: Militão er typen af forsvarsspiller, som man bemærker for mange positive ting i løbet af en kamp med sin styrke i luften og gode bolderobringer. Men ligesom imod Getafe manglede der koncentration. Han tager for let på det med Barcelonas første mål og får ikke dækket Fati op på det andet.

Perspektiver mod den kommende kamp: Når skuffelsen har lagt sig over, at Real Madrid ikke kunne cementere klasseforskellen på de to hold, må man glæde sig over, at holdet er i finalen og kan vinde sæsonens første titel, og at den først spilles søndag aften. Nu handler det om at få plejet spillerne og få dem gjort klar til kamp imod enten Athletic Club eller Atlético Madrid – to mandskaber man slog mindst én gang i december måned.

Seneste artikler...

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.