Marca: Hazard bliver frem til sommer
Først var der skriverier om, at Eden Hazard nu selv foretrækker et skifte væk fra Real Madrid, og de næste meldinger gik på, at belgieren havde afvist Newcastles tilnærmelser.
Real Madrid er åbne for at skille sig af med Hazard, men ifølge Marca ønsker han ikke at forlade klubben midt i sæsonen. Hazard kom slet ikke på banen under den spanske Super Cup, hvilket fik rygterne til at gå på, at han allerede var på vej væk. Skal man tro Marca, kommer skiftet dog ikke i dette transfervindue, men dermed udelukkes det ikke, at Hazard kan søge nye græsgange til sommer.
I skrivende stund er han den 17. mest benyttede spiller i truppen, og det er blot blevet til to assists og ingen mål i 722 spilleminutter i sæsonen.
