Endrick: Jeg hepper på Real Madrid og håber de vinder CL

Den spanske Marca-journalist og Real Madrid-ekspert, Mario Cortegana, har været i Brasilien og interviewe 15-årige Endrick, som Real Madrid er meget interesseret i og det unge fænomen lægger da heller ikke skjul på sin fascination for den kongelige spanske klub:

- Det er en klub, som jeg holder meget af på grund af Cristiano Ronaldo, som jeg altid har fulgt med de fire CL-titler, som han vandt der. Jeg har en stor glæde ved Real Madrid på grund af Cristiano, selv om jeg også har fundet ting om klubbens historie og det er et rigtig godt hold. Det er en stor glæde for mig at vide, at klubben følger mig og er til stede ved mine kampe, det takker jeg Gud for. Jeg skal gøre endnu mere, alt er ikke godt endnu, så jeg skal arbejde meget, men jeg har vejen foran mig.

Endrick modtog for nylig en signeret Real Madrid-trøje af Vinícius. Om det siger han:

- Det var rigtig godt for mig, det var et specielt tidspunkt for ham, da han sendte mig trøjen. Jeg hepper meget på ham og på Real Madrid for at de skal vinde Champions League. Jeg er ham dybt taknemmelig og håber at møde ham her i Palmerias, men jeg er nødt til at sende ham en signeret Palmeiras-trøje også.

I interviewet bliver Endrick bedt om at beskrive sig selv som spiller, hvilket han gør på følgende måde:

- Jeg er en spiller med karakter, som altid forsøger at gøre det svære. Jeg forsøger at afgøre kampe og spille meget for holdet, som er det vigtigste. Jeg stopper aldrig, jeg ønsker altid mere. Når jeg har lavet et mål, ønsker jeg to og når jeg har lavet to mål, ønsker jeg et tredje. Til folk der ikke kender mig vil jeg sige, at jeg er meget vedholdende.

Han bliver ligeledes bedt om at finde en spiller, han minder om i spillestil og herudover også et idol. Til det svarer han:

- Jeg kan godt lide Mbappé og ham identificerer jeg mig også med på grund af, at vi er unge og har de samme karakteristika. Mit idol er Cristiano Ronaldo, for han er spektakulær og et fænomen. Jeg vil følge i hans fodspor.

Og selv om det er store ord fra en ung spiller, så skal man ikke være i tvivl om, at han bevarer begge ben på jorden og er bevidst om, hvor han kommer fra. Det fortæller han i historien om, hvordan han har lovet sine forældre at blive professionel fodboldspiller, for at kunne hjælpe dem økonomisk:

- Min familie betyder alt for mig, mine brødre, mine forældre, alle. Jeg ønsker at give dem et bedre liv her i Brasilien. Jeg mangler dog meget endnu for at nå det.

Ifølge flere spanske medier forhandler Real Madrid om en forhåndskontrakt, som sender ham til Europa og 2½ år, når han fylder 18 år.

Seneste artikler...