Begge trænere har dårlig statistik forud for Champions League-brag
I morgen mødes Real Madrid og Paris Saint-Germain på Parc des Princes i Byernes By, når første akt i årets ottendedelsfinaler i Champions League skal afvikles.
På franskmændenes bænk skal Mauricio Pochettino forsøge at guide sit hold til en sejr over Real Madrid, og skulle han lykkes med den mission, vil det være blot anden gang i ti forsøg for argentineren.
Han har såleds mødt Real Madrid ni gange tidligere som træner, og det er endt med blot én sejr, én uafgjort og syv nederlag. Første gang han trænede en Real Madrid-modstander var tilbage i 2009, da han var træner for Espanyol, og det er da også Espanyol der tegner sig for samtlige af de syv nederlag med en målscore på 0-21.
Siden har han mødt Real Madrid to gange som Tottenham-træner i efteråret 2017, hvor det endte med en sejr og en uafgjort.
Carlo Ancelotti har dog heller ikke en prangende statistik mod PSG. Han har således ikke formået at sejre over franskmændende i sine tre forsøg. Det er blevet til to uafgjorte som Napoli-træner og et enkelt nedelag som Bayern München-træner. Dén kamp, som endte 3-0 til PSG, blev endda Ancelottis sidste som træner for tyskerne.
Husk, at du kan se kampen med Madridista.dk på Proud Mary Pub i København.
