Marca: Benzema og Mendy starter inde
Op til aftenens Champions League-brag har der været tvivl om hvorvidt Karim Benzema og Ferland Mendy ville være ordentligt klar til kampen.
Ifølge Marca er den tvivl dog nu forduftet, og de anser det som værende sikkert, at både Mendy og Benzema starter på banen mod PSG. Det spanske medie skriver, at holdets sidste træning på Parc des Princes gik storartet, og at de to spillere stod op i morges uden smerter eller ubehag.
De har begge misset de seneste fire kampe med skader, og siden da har målet hele tiden været, at de skulle være klar til Champions League. Spørgsmålet er så hvor mange minutter de hver især kan holde.
Karim Benzema forventes ikke at være i stand til mere end 60 minutters fodbold, mens Mendy har trænet med truppen to gange mere og forventes at spille hele kampen.
Ifølge Marca er der kun tvivl om én plads på banen, nemlig højre kant. Asensio har spillet den mest, men også Rodrygo og Fede Valverde er med i overvejelserne. Sidstnævnte ville kunne forstærke midtbanen, hvilket er vigtigt på en svær udebane.
