AS: Odriozola vender tilbage til den kommende sæson
Ifølge spanske AS vender Álvaro Odriozola retur til Real Madrid efter denne sæson og her er udgangspunktet, at man vil lade ham være alternativet til Dani Carvajal i den kommende sæson.
Real Madrids problemer på højreback-positionen er velkendte, men med en forestående sommer, som alt andet lige vil komme til at betyde flere tilgange til truppen, så har man valgt at spare pengene på investeringer på den position, når man i forvejen har alternativer til rådighed.
26-årige Odriozola har aldrig fået sit egentlige gennembrud i Real Madrid, men han har spillet en flot sæson som udlejet hos Fiorentina, hvor det foreløbig er blevet til 21 kampe. Det er det samme antal kampe, som Lucas Vázquez har fået i Real Madrid og seks flere end Dani Carvajal.
