Tebas: De lyver mere end Putin

LaLiga-præsident Javier Tebas er, ligesom en lang række topfolk i fodbold, til Business of Football Summit i London, hvor han sammen med UEFA-præsident, Aleksander Ceferin, er godt i gang med at hagle European Super League-projektet ned.

Og det er de helt store violiner, der er blevet hevet frem. Ceferin insinuerer bl.a. at Agnelli, Pérez og de andre bagmænd bag ESL, har timet det således, at projektet først blev præsenteret midt i en pandemi og nu i en krig.

Javier Tebas siger:

- Jeg er skeptisk. Andrea Agnelli (formand i Juventus, red.) vil fortælle om det i eftermiddag, men for en uge siden var det et møde i hans hus for at tale om ESL-projektet, en kontinental liga med to kategorier.

Og ikke alene er Tebas skeptisk, han er rasende. Under konferencen må han da også siges at have tabt hovedet en lille smule:

- Hver gang jeg hører de tre ESL-klubber tale, gør de intet andet end at lyve. De lyver mere end Putin. De siger, at projektet ikke vil påvirke de andre, men jeg føler mig ydmyget. De vil gøre stor skade på fodbolden. Florentino Pérez sagde det i TV-programmet El Chiringuito: “Bare rolig, vi giver jer millioner”. Tre klubber vi bestemme over de andre, og vi er nødt til at undgå det.

Agnelli forventes at præsentere det opdaterede projekt i eftermiddag.

Seneste artikler...